E 131 Patent Blue V er et syntetisk, blåt tjærefarvestof. Dette tilsætningsstof kan ligesom flere af de øvrige farvestoffer give allergi-lignende symptomer, også kendt som intolerans. Symptomerne er oftest høfeber, astma og nældefeber.
Patent Blue V giver ikke specielle sundhedsmæssige problemer
Joint FAO/WHO Expert Commitee on Food Additives (JECFA) syntes ikke der var tilstrækkelig med data til at fastsatte et dagligt acceptabelt indtag (ADI) i 1982, men EU’s Videnskabelige Komité (SCF) vurderede i 1982 at der var tilstrækkelig med data til at fastsætte en ADI på 15 mg/kg legemsvægt. Det er ikke klart om SCF havde flere oplysninger til rådighed end JECFA, eller om de var tilfredse med de oplysninger der forelå. Der er dog intet der tyder på at E 131 Patent Blue V skulle give årsag til specielle sundhedsmæssige problemer.
E 131 må benyttes i de fødevarer som generelt må farves. Der må anvendes 100 mg/liter i læskedrikke og 50-500 mg/kg i andre fødevarer, se evt en uddybende oversigt - betingelser for anvendelse af farvestoffer.
E 131 ville kunne gøre dansk feta-ost mere hvid, men det er ikke tilladt
Den høje ADI gør det umuligt at nå op denne værdi med de fastsatte grænser (der er grænser for hvor meget et menneske kan spise). Danmark ønske at få lov til at benytte E 131 Patent Blue V i feta ost, nogle få mg/kg, men dette var især Grækenland og Italien imod. De andre EU lande kunne heller ikke se vigtigheden af denne forespørgsel. Anvendelsen af Patent Blue V i fetaost kom derfor ikke med i EU’s direktiv, og er ikke tilladt i dag. Dette er faktisk et problem for den danske eksport af fetaost (salatost). Dansk fetaost er fremstillet af komælk, som indeholder flere carotener end gedemælk som fetaost normalt produceres af. Dette giver den danske fetaost en lidt gullig farve, og dette betragtes af de mellemøstlige lande som en kvalitetsforringelse. Ved at tilsætte blå farve ville man opnå en optisk hvid effekt. Dette problem klares andre steder ved at tilsætte blegemiddel, men det er ikke tilladt her i Danmark.