Ved indtag af helsekost produkter der indeholder E 141 kan den daglige anbefalede dosis af kobber overskrides
Det acceptable daglige indtag (ADI) er fastsat til 15 mg/kg legemsvægt. Denne værdi kan dog medføre at man overskrider det daglige acceptable indtag af kobber, men da kobberet sidder bundet i dette kompleks, er det ikke sikkert at det frigøres i specielt store mængder. Ved en normal kostplan er det praktisk taget umuligt at indtage så store mængder af stoffet, at det kan udgøre en sundhedsmæssig risiko. Indtages visse helsekost produkter, kan det imidlertid vise sig at være et problem. Dette er en af grundene til at et nordisk arbejdsgruppe har anbefalet at dette farvestofs sikkerhed undersøges nærmere igen.
E 141 må benyttes som tilsætningsstof i alle fødevarer, undtagen dem som er specifikt friholdt for farvestoffer, se evt. mere uddybende skema under farvestoffers anvendelse. Der er ikke fastsat en maksimum grænse for anvendelsen af dette farvestof.