E 160c er et farvestof, der som navnet antyder, findes naturligt i paprika (rød peberfrugt), og benyttes til at give fødevarer en rød farve.
E 160c betragtes som en fødevare i sig selv, som farvestof er det ikke vurderet
Dette farvestof er ikke undersøgt, og kan derfor ikke vurderes. Paprika spises de fleste steder i verden, nogle steder i meget store mængder, og der er aldrig observeret skadelige virkninger. Det antages derfor at der ikke er nogle særlige problemer med paprikaekstrakt.Joint FAO/WHO Expert Commitee on Food Additives (JECFA) mener at paprikaekstrakt kan betragtes som en fødevare, så længe den anvendes som aroma, men de har ikke udtalt sig om anvendelsen af E 160c som farvestof – det har EU’s Videnskabelige Komité (SCF) heller ikke.
Paprikaekstrakt må anvendes i alle fødevarer, undtagen dem der er specifikt friholdt for farvestoffer, se evt. anvendelse af farvestoffer. Der er ikke fastsat nogen maksimumgrænse.