E 161g findes naturligt i kantareller og krebsdyr, men fremstilles syntetisk
Canthaxanthin er også en xanthopyll (E 161), og findes naturligt i kantareller og visse krebsdyr. Som farvestof til fødevarebrug (og til piller der gav en solbrændt hudfarve) fremstilles canthaxanthin syntetisk. Dette farvestof kan ikke fremstilles ud fra dyr, selvom det forekommer naturligt hos visse krebsdyr og i flamingofjer.
Dette farvestof giver farverne gul, orange og rød afhængig af koncentrationen.
Canthaxanthin kan forårsage intolerans hos særligt følsomme personer
E 161g kan give allergilignende symptomer hos særligt følsomme, også kendt som intolerans. Symptomerne er oftest høfeber, nældefeber og astma. Heldigvis har dette farvestof en meget begrænset anvendelse. Indtages stoffet i større mængder kan det give indtryk af solbrændthed da det ophobes i huden, og det er denne effekt der blev udnyttet i de såkaldte solbruningspiller. Hos nogle mennesker medførte dette at stoffet blev optaget i øjnene og udkrystalliserede der, og derfor blev brugen af canthaxanthin i solbruningstabletter forbudt.
Opdagelsen af denne bivirkning medførte at det acceptable daglige indtag (ADI) blev reduceret til 0,03 mg/kg legemsvægt, og som følge heraf er anvendelsen som tilsætningsstof yderst begrænset.
E 161g anvendes i lokal specialitet og i dyrefoder
Den eneste legale anvendelse i dag er i ”Saucisses de Strassbourg”, altså en lokal specialitet. Her må der anvendes 15 mg/kg. En person på 60 kg skal derfor spise 120 g af denne pølse for at nå op på acceptabelt dagligt indtag.
Canthaxanthin anvendes også som fodertilsætningsstof til hønse- og fiskefoder. Dette giver en mere klar gul blomme og gør laksekødet mere rødt. Denne anvendelse skal ikke deklareres, så almindelige forbrugere kan ikke vide om stoffet er anvendt.