Anvendelsen af E 162 kan være skjult tilsætning af nitrat til fødevarer
Betaniner er de farver der naturligt giver rødbeden dens røde farve. E 162 som tilsætningsstof er oprenset udtræk af rødbeder. Anvendes rødbedeafkog betragtes dette som en fødevare og er dermed ikke begrænset som det ellers er tilfældet for tilsætningsstoffer.
Rødbeder indeholder nitrat, både fra naturens side og hvis der anvendes kunstgødning. Anvendelse af rødbedefarve kan derfor være en måde at tilsætte nitrit på hvor det ikke skal deklareres, hvilket det jo skal hvis det anvendes direkte som tilsætningsstof – se evt. E 251 og E 252.
Rødbedefarve er en rød farve.
Intet fastsat acceptabelt dagligt indtag af rødbedefarve
Hverken EU’s Videnskabelige Komité (SCF) eller Joint FAO/WHO Expert Commitee on Food Additives (JECFA) har kunnet fastsætte et acceptabelt dagligt indtag (ADI) for E 162 da der ikke foreligger forsøg nok. Det menes dog at anvendelsen af rødbedefarve som tilsætningsstof er acceptabel, så længe der ikke anvendes mængder der overstiger hvad man ellers ville kunne få fra rødbeder.
E 162 må anvendes i alle fødevarer, undtagen dem som er specifikt friholdt for farvestoffer, se evt. anvendelse af farvestoffer. Der er ikke fastsat maksimumgrænser.