E numre

Svovldioxid og sulfitter

Ved forbrænding af svovl fås luftarten svovldioxid. Svovldioxid har en stikkende lugt, og i vand dannes svovlsyrling – hvis salte kaldes sulfitter.

E 220 – E 228 anvendes som antioxidanter, konserveringsstoffer og blegemidler. F.eks. kan sulfitter anvendes til at gøre tørrede abrikoser lysere og mere tiltalende. Svovldioxid og saltene af svovlsyrling hæmmer væksten af bakterier og i mindre grad væksten af skimmel og gær.

E 220 (svovldioxid) er et traditionelt konserveringsstof i frugt og vin. Når sulfitter tilsættes vin hæmmes bakterievæksten mere end gærvæksten, således at vinen stadig kan gære. Ekstra sulfit tilsættes den færdige vin således at eftergæring undgås. Hvor meget sulfit der skal anvendes afhænger af mængden af restsukker i vinen. Når vin lagres mindskes mængden af fri sulfit idet den binder til korkproppen og forskellige stoffer i vinen.

Tidligere blev sulfit også anvendt som antioxidant i dansk øl, men nu anvendes ascorbinsyre i de øltyper der har antioxidant tilsat.

Der er udviklet visse gærtyper der selv kan udvikle sulfit, således at det ikke er nødvendigt at tilsætte ekstra sulfit til øl. Er øllen lavet på denne gærtype vil man stadig kunne få allergiske reaktioner hvis man er overfølsom over for sulfit. Da det er tilsat direkte (via gæren) skal det ikke deklareres.

E 220 – E 228 er kendt for at kunne udløse stærke astma-anfald hos nogle allergikere. Andre symptomer kan være nældefeber, diarré og mavekramper. I USA har der ligefrem været dødsfald på grund af sulfitter, da visse salatbarer tilsatte sulfit i meget store mængder til deres snittede grøntsager – for at holde dem ”friske”. Sulfit er ikke tilladt som tilsætningsstof til friske grøntsager i EU, og dermed heller ikke i Danmark.

E 227, calciumhydrogensulfit anvendes stort set ikke, og bliver formentlig fjernet fra positivlisten.

Der skelnes mellem tre forskellige typer sulfit-allergi. Når sulfit indtages frigøres det som svovldioxid på grund af mavesaften som er sur. Den frigivne svovldioxid kan derefter inhaleres og irritere lungerne, hvilket har udløst anfald hos astmatikere. I dette tilfælde skyldes reaktionen altså ikke allergi overfor sulfit, men at astmatikere påvirkes i større grad af luftvejs-irriterende stoffer. Andre allergier skyldes at nogle personer har en nedsat evne til at spalte sulfit, på grund af nedsat enzymfunktion, hvorved frit sulfit ikke omdannes så hurtigt som normalt. Sidst, men ikke mindst, kan symptomer forekomme fordi der er en allergisk reaktion med medvirken fra immunforsvaret.

Hvor alvorlige de allergiske reaktioner er, afhænger kun af hvor meget sulfit der er tilsat fødevarerne, men også i hvor høj grad sulfitten er bundet i maden. Sulfit er bundet mindst i salat, druesaft og abrikoser, mens der ses værre reaktioner på sulfitbehandlede svampe og kartofler, og slet ingen reaktioner overfor sulfitbehandlede rejer.

Acceptabelt Dagligt Indtag af E 220 - E 228 er fastsat til 0,7 mg/kg legemsvægt af både Joint FAO/WHO Expert Comitee on Food Additives og EU’s Videnskabelige Komité. Denne værdi overskrides meget let med de nuværende grænser i maden.
På baggrund af dette, og fordi det kan forårsage alvorlige anfald hos følsomme astmatikere har Danmark i mange år forsøgt at begrænse de mængder der traditionelt benyttes af svovldioxid og sulfitter, og dette er også til en vis grad lykkedes. Det er dog besværligt på grund af de århundrede gamle traditioner for anvendelse af sulfit i bl.a tørrede abrikoser og vin. De fælles EU regler sætter ikke samme begrænsning, og derfor stemte Danmark mod direktivet i sin tid, og ønsker fortsat ikke at rette sig efter direktiverne på dette punkt.

Ifølge positivlisten fra 1988 måtte sulfit bruges til krebsdyr, hummer, tørrede abrikoser, hvidløgs- og peberrods-produkter, samt marmelade (ikke direkte tilsat men kun via abrikoser og/eller citrusfrugter), kartoffelmospulver, drue- og citronsaft, eddike, kiks, kager (kun fra tørrede abrikoser), slik (dog kun overført fra glucosesirup) samt vin og øl. De tilladte mængder var 10 mg/liter for druesaft, 20 mg/liter i øl og 175-400 mg i vin. I tørrede abrikoser måtte benyttes helt op til 1 g/kg.

I dag må flere produkter tilsættes sulfit.
Disse produkter må ifølge EU direktivet stadig tilsættes sulfit, men sortimentet er siden blevet kraftigt udvidet, og i flere tilfælde må der tilsættes langt større mængder. Andre tørrede frugter, og nu også abrikoser, må få tilsat op til 2 g/kg. Det svarer til at et barn på 30 kg overskrider det acceptable daglige indtag ved blot at spise lidt mere end 10 g abrikoser med 2 g sulfit/kg.

Et af de store problemer er, at mange af de produkter der tilsættes sulfit, sælges i løs vægt. Så selv hvis man ved at man er i risikogruppen, kan man ikke vide om en vare er sulfitbehandlet.
Dette er i direkte modstrid med anbefalingen fra EU’s Videnskabelige Komité (SCF), som i 1994 udtrykte at ”anvendelsen skal, hvor det er muligt, begrænses til de levnedsmidler, hvor det er rimeligt teknologisk begrundet at de tilsættes, således at der ikke sker en stigning i antallet af sulfitholdige levnedsmidler, astmatikere risikerer at møde”. Desuden har de i klare vendinger anbefalet, at der hvor sulfit benyttes, skal det fremgå af emballagen.

Danmark valgte at påberåbe sig miljøgarantien således at direktivets bestemmelser på dette område ikke blev fulgt, og udstedte en særlig bekendtgørelse som fastslog de særlige danske regler. Nitrit og nitrat (E 249 – E 252) var også omfattet af denne bekendtgørelse.

Kommissionen meddelte Danmark i 1999 at disse regler ikke kunne forsvares af sundhedsmæssige grunde, men var lavet for at forhindre salg af udenlandske varer i Danmark – også kendt som teknisk handelshindring. Dette er ifølge EF-reglerne forbudt.
Danmark blev derfor pålagt at følge samme regler som de andre lande i EU. Som følge heraf anlagde Danmark sag an mod EU-Kommissionen ved Europadomstolen. Sagen blev vundet hvad angår nitritterne, mens domstolen gav kommissionen ret hvad sulfitterne angår.

Med de nye regler for anvendelsen af sulfit kan man nu købe meget lyse (nærmest selvlysende) abrikoser. Dette kræver anvendelse af store mængder sulfit.