E numre

E 210 Benzoesyre kan udvindes af en naturlig harpiks, men som tilsætningsstof fremstilles det syntetisk. Saltene, de såkaldte benzoater, fremstilles ud fra benzoesyre. Deres egenskaber er meget lig benzoesyre, og derfor beskrives de her under et.

Benzoesyre og benzoater findes naturligt i en række bær, specielt er der et højt indhold i tranebær og tyttebær.

Benzoesyre og benzoater er blandt de mest anvendt konserveringsmidler i Danmark

E 210, E 211, E 212 og E 213 er nogle af de mest anvendte konserveringsstoffer her i Danmark. Den benzoat der anvendes hyppigst er natriumbenzoat, der også anvendes i husholdningen såfremt man vælger at sylte med Atamon®.

De hæmmer især vækst af gær- og skimmelsvampe (mug) samt visse bakterietyper, men er kun virksomme i surt miljø. Derfor tilsættes ofte citronsyre (E 330) samtidig.

E 210, E 211, E 212 og E213 kan forårsage intolerans hos særligt følsomme

Benzoesyre og saltene deraf kan give allergilignende symptomer hos særligt følsomme. Symptomerne er oftest høfeber, nældefeber og astma.

Benzoesyre og benzoaterne optages hurtigt i kroppen, omdannes og udskilles med urinen og giver ikke normalt anledning til specielle problemer. Benzoesyre findes naturligt i kroppen, da det er et nedbrydningsprodukt af visse aminosyrer.

Joint FAO/WHO Expert Commitee on Food Additives (JECFA) og EU’s Videnskabelige Komité (SCF) har tildelt et acceptabelt dagligt indtag (ADI) på 5 mg/kg legemsvægt. Denne ADI tager dog ikke højde for eventuelle overfølsomheds problemer.

Benzoesyre og benzoater benyttes især i syltetøj og marmelade

Benzoesyre og benzoaterne må benyttes i læskedrikke med 150 mg/liter. Desuden må disse konserveringsstoffer anvendes i bl.a. syltetøj, marmelade, frugtgrød, eddikesyltede grøntsager, i fiskehalvkonserves, kogte rejer, visse desserter, slik, saucer, sennep, suppe og til overfladebehandling af tørrede kødprodukter.