Tilsætningsstoffer og sundhed
Tilsætningsstoffer har et vurderet acceptabelt dagligt indtag
Langt de fleste tilsætningsstoffer, som er angivet på den danske positivliste, har en fastsat ADI værdi. ADI står for Acceptabelt Dagligt Indtag, og er fastsat ud fra vurderinger foretaget af FAO/WHO’s og EU’s ekspertkomitéer. Det er altså et mål for hvor ufarligt stoffet vurderes at være. Sagt med andre ord, hvor stor en mængde man kan tåle at indtage gennem et helt liv, uden at der er forbundet sundhedsmæssige risici herved. ADI udtrykkes i mg stof pr. kg. legemsvægt, man kan altså spise så mange den acceptable værdi som man vejer i kg. For visse stoffer gælder at ADI ikke er begrænset, hermed er det ikke sagt at man kan tåle ubegrænsede mængder af stoffet, blot at de mængder der anvendes i fødevarer ikke vil give anledning til sundhedsmæssige problemer.
Acceptabel mængde af tilsætningsstoffer i fødevarer fastsættes ud fra forsøg
ADI fastsættes ud fra forsøg på dyr, og kombineres med allerede kendt viden om effekten på mennesker. Det stof man ønsker at undersøge blandes i dyrenes føde, hvorefter dyrene deles op i grupper. En eller flere grupper som får det stof der skal testes, og en kontrolgruppe som får samme daglige føde som forsøgsgrupperne, men uden det tilsætningsstof der testes. Efter en længere periode undersøges hvorvidt stoffet har indvirket på dyrenes kredsløb, organer og vækst samt om det har forårsaget kræft. Ofte testes over flere generationer for at se om stoffet har indvirkning på dyrenes forplantningsevne og deres afkom.
Større mængder tilsætningsstoffer i kortere perioder har ingen betydning for vores sundhed
Når det viser sig at en dosis ikke forårsager skader, danner denne mængde af stof baggrund for fastsættelsen af ADI for mennesker. Her tages hensyn til sikkerhedsfaktorer (eller uvishedfaktorer, som det også kaldes), da mennesker og dyr jo ikke er ens, således at den acceptable dosis for mennesker sættes til at være 100 gange mindre end den dosis der ikke forårsagede skader på forsøgsdyrene.
Da ADI ikke er fastsat ud fra en her og nu effekt, sker der ikke skader hvis den daglige dosis overskrides i kortere perioder. Det er altså den gennemsnitlige daglige dosis der har betydning for vores helbred.
ADI kan være fastsat til ”midlertidig”, ”endelig”, ”ikke begrænset” eller ”ingen”.
ADI, midlertidig:
Er en fastsat ADI værdi når man er mere end forventer at stoffet er uskadeligt, men der endnu ikke foreligger nok data til at kunne verificere dette. Her anvendes normalt en større sikkerhedsfaktor. Hvis de ønskede undersøgelser bekræfter formodningen om stoffets ufarlighed, fastlægges en endelig ADI der så ofte vil være større end den midlertidige værdi.
ADI, ikke begrænset:
Dette betyder at ekspertkomitéen ikke har fundet grund til at fastsætte en maksimal grænse for dagligt indtag. I praksis fordi det daglige indtag vil være i mængder der ikke udgør nogen sundhedsmæssig risiko. Dermed ikke være sagt at stoffet kan indtages i ubegrænsede mængder, blot at det ikke normalt er noget der forekommer. Syre indtaget i større mængder er sundhedsskadeligt, men for store mængder tilsat fødevarer vil gøre dem uspiselige, så det daglige indtag begrænser sig selv. Det er dog ikke alle stoffer der har den selv-begrænsende effekt, salt tilsættes ofte forskellige fødevarer hvorved det daglige indtag sagtens kan blive for stort, og også guargummi (E 412) og aluminium (E 173) bliver til tider anvendt på måder der gør at sundhedsfarlige mængder kan opnås.
Betyder at der ikke er tilstrækkelige mængder data til at fastsætte en grænse for stoffets ufarlighed. Det kan betyde at anvendelsen af stoffet er acceptabel, selvom det ikke er accepteret endnu. Det betyder altså ikke nødvendigvis at stoffet er farligt, for hvis et stof ikke kan accepteres til brug i fødevarer fordi der forventes at være en risiko, vil man udtrykkelig sige at det ikke er (toksikologisk) acceptabelt som tilsætningsstof til fødevarer.