Der er nok at bekymre sig om her i verden. Klimaets tilstand, e-numre i det vi spiser og smører på huden, smitsomme sygdomme og ikke mindst vores økonomi og hvornår vi kan trække os tilbage fra arbejdslivet. Bekymringer kan være en stor belastning for mennesket, og her ser vi på nogle vigtige aspekter omkring bekymringer, så læs med og få tips til, hvordan du kan håndtere de ting, du går og spekulerer på.

Bekymringer kan være så store, at de tynger os og gør det svært at være glad og leve sit liv optimalt. Sådan bør det ikke være, og har man store bekymringer, må man se, hvad man kan gøre for at leve bedre med dem.

Det, du kan gøre noget ved

Først og fremmest er det vigtigt at se på, hvilke bekymringer, man faktisk kan gøre noget ved, og dernæst gøre det. I en given situation kan man spørge sig selv “hvad er mine muligheder”. Her vil man ofte opdage, at der faktisk er nogle ting, man kan gøre for at ændre på situationen. Med denne teknik ser man på løsninger frem for at forblive fastlåst i begrænsninger. Har man for eksempel tabt mange penge på aktier, kan man prøve om man kan lære at blive bedre til at investere, f.eks. ved at lære mere om det på denne side og prøve at begrænse sin risiko.

Det, du ikke kan gøre noget ved

Der kan dog være ting, som vi ikke selv er herre over og ikke har indflydelse på. I nogle tilfælde ved vi det fra starten, i andre finder vi ud af, at vores løsningsforslag ikke virkede og der ikke er noget at gøre. I disse tilfælde må man undersøge, hvilke muligheder der er for at leve med situationen. I tilfældet med aktierne, må man starte med at forholde sig til fakta, nemlig at man har tabt de penge, og dernæst finde ud af, hvordan man kan leve for mindre, indtil man er kommet på fode igen og atter har styr på sin økonomi.

Små skridt

Uanset hvad situationen er, er det vigtigt ikke at lade sig overvælde af bekymringerne men tage små skridt i håndteringen af dem. Rom blev ikke bygget på én dag, og ønsker man f.eks. at reducere sin bekymring for at tabe penge på aktier, kan man stille og roligt introducere tiltag i sin strategi, der reducerer ens risiko og på den måde også udfase denne bekymring. Giv dig selv tid til at vænne dig til de nye vaner, så vil du se, at mange bekymringer kan være til at komme af med og altså ikke behøver at styre dig og dit liv, uanset om det gælder penge, e-numre eller andre ting.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.